25/03/2026 19:00
Until 25/03/2026, 21:30 2h 30m

BÆR DINE FEJL - MUSIKALSK STRIKKEREJSE

Siden 2022 har prisbelønnede bassist, komponist og strikkedesigner Albert Reinholdt Østergaard optrådt for fyldte sale landet rundt med sin musikalske strikkefortælling Bær Dine Fejl, og nu kommer han til Ajstrup. Med sig har han sin trofaste ven, sin kontrabas Ælse og super-pianisten Carsten Kær fra Malling. De vil spille og underholde med humoristiske røverhistorier om at strikke på cubanske danseklubber, og ikke mindst skabe en intim atmosfære, der hylder den menneskelige skrøbelighed, vi alle føler.
Albert opfordrer altid sit publikum til at tage strikketøjet med – og har man en partner der er musikalsk, så tag endelig vedkommende med – der er noget for enhver smag, denne aften.
Albert fortæller også om de helende kræfter strikken har haft for ham, og hvordan han ser klare ligheder og afgørende forskelle mellem det at spille musik og strikke, og hvordan man kan strikke musikkens ånd ind i sine trøjer – et koncept, han kalder improvisationsstrik.
Så fat strikketøjet, en god ven og smør stemmebåndene – og vær med til en særlig aften, hvor musik, fortællinger og masker flettes sammen.
BILLETSALG:
Pris: 120 kr
For medlemmer af forsamlingshuset er prisen 80 kr.
Mobilepay 9528XA eller kontooverførsel: 9570 14056211.
Skriv “Strik” i overførslen. Betalingen gælder som tilmelding.